Lillgrund

Lillgrund Skibsdata
  • Navn: Lillgrund
  • Kaldesignal: OUQX2
  • MMSI: 219004907
  • Antal passagerer: 12
  • Besætning: 2
  • Servicefart: 11 knob
  • Længde/bredde: 22,5 m x 9,4 m
  • Kran: Ja (33 t/m)
Datablade

- Hent datablad
- Hent GA

 Møllekatten "Lillgrund"
- specialskib til nye opgaver

Føniks har i samarbejde med Siemens Wind Power udviklet en ny skibstype, en "Føniks Møllekat", som blev bygget på Assens Skibsværft og leveret til Føniks i december 2007, hvor skibet blev sat ind i sejladsen på havvindmølleparken på Lillegrund i det sydlige Øresund. Deraf navnet på det nye skib: "Lillgrund".

Skibet er en katamaran på 22,5 meters længde og 9,4 meters samlet bredde. Hvert af de to skrog er 3,2 meter brede med en sidehøjde på 3,08 meter. Frihøjden under mellemdækket er 1,65 m og dækshøjden 2,0 m. Skibets letvægt er ca. 110 tons og dybgangen 2,3 m. Fuldtlastet er deplacementet på 155 tons. Hovedmaskinerne er 2 stk. Cummins på 500 HK (373 kW) hver med hydraulisk kraftoverførsel til faste propeller og med 50 HK Hundested bovpropeller i begge skrog. Servicefarten er 11 knob.

Skibets brede stævn er buet indad, så den smyger sig omkring møllernes fundamenter. På fordækket har vi en 33 ton/meter kran, som kan løfte op til 7 tons langs siden. Kranen har 12 meters udlæg med mulighed for forlængelse og er ideel til løft af værktøj og materialer mellem skib og møllefundamenter. Skibet kan laste 30 tons gods og der er plads til 2 stk. 20' og en 10' container på fordækket og yderligere en 20' container på agterdækket.

De 12 servicefolk, som skibet kan transportere, har et "bryggers" til deres rådighed med tørreskabe til vådt arbejdstøj, vaskemaskine, tørretumbler osv., toiletter og bad samt en salon med pantry og hvilestole foruden separat kontor på brodækket til "papirarbejdet" på computer og internet. Der er trådløs internet- og IP-telefonforbindelse overalt på skibet.

Besætningen, på en tørn af under 14 timers varighed, er en skipper og en styrmand. Til besætningen forefindes hvilerum samt et besætningskontor på brodækket.

Skibet har til daglig basishavn i Klagshamn på Skånes kyst, hvorfra distancen til mølleparken på Lillegrund er mindst mulig. "Lillgrund" sejler på fast kontrakt med Siemens, men kan også påtage sig andre opgaver efter aftale.

Foniks -large

  1. Skip to navigation
  2. Skip to content
  3. Skip to sidebar